Hvalpeaften

Køge Dyreklinik inviterer kommende og nuværende hvalpeejere til en spændende aften om den første tid med jeres nye familiemedlem.
Aftenen er et foredrag hvor vi kommer ind på vigtige emner bl.a.:

  • Skab tryghed når hvalpen ankommer
  • Hundesprog og socialisering
  • Træning af vigtige grundfærdigheder – hvor skal man starte?
  • Tilvænning til dyrlægebesøg
  • Hvalpens sundhed og udvikling mm.

Vores mål er at klæde dig godt på til at skabe et stærkt samarbejde og tryg relation til din lille hvalp.

Foredraget afholdes i klinikken og er gratis for dig at deltage i. Da vi sørger for lidt snacks og drikkevarer er tilmelding nødvendig. Der er plads til 20 deltagere. Foredraget er uden hundehvalp.

På aftenen giver vi 10 % rabat på foder, snacks, legetøj og seler til alle deltagere.

Næste hvalpeaften finder sted:
D. 20/11/2024 Kl. 18:00: Teoriaften på Køge Dyreklinik
Foredraget afholdes af vores dyrlæge Desirée Mortensen, uddannet Canis Klikkertræning og Adfærdsrådgiver v/Hund&Træning, og vores veterinærsygeplejerske Louise Kristiansen, som er under uddannelse til Klikkerinstruktør v/Hund&Træning

Hvalpetræning

Køge Dyreklinik tilbyder Miljøtræning og kliniktilvænning af hvalpe.

Der kan deltage 6 hvalpe pr hold og de skal være mellem 8 uger til 6 mdr. Det koster 100 kr pr hund pr gang at deltage i træningen.

  • Miljøtræning i Køge

Formålet med miljøtræningen er at styrke hvalpens håndtering af sine omgivelser. Træningen er på hvalpens præmisser og vil foregå i et tempo, som hvalpen er tryg i. Til miljøtræningen vil hvalpene opleve s-tog, elevator, rampe og forskellige underlag samt lyde og andre mennesker.

Vi mødes ved Køge station foran Imerco Home. Det er vigtigt at hvalpene holder afstand til hinanden og ikke begynder at lege sammen. For nogle hvalpe kan det være overvældende at komme ud i nye omgivelser, og derfor har nogle brug for lidt plads omkring sig.

Medbring en almindelig snor og IKKE en flexline. Hav gerne nogle lækre små godbidder med, som hvalpen synes er lækre. Godbidden skal have høj værdi for hvalpen, så omgivelserne kan associeres med noget godt, dette kunne f.eks. være kyllingetern, små stykker kylling eller andre bløde godbidder. Hvalpen må ikke have kvælerhalsbånd eller retrieverline på, gerne en sele.

Næste miljøtræning finder sted:
D. 07/12/2024 Kl. 9:30: Mødested Køge station foran Imerco Home

  • Kliniktilvænning på Køge Dyreklinik

Formålet med kliniktilvænningen er at give hvalpen en positiv tilknytning til dyreklinikken.

Hunden skal til dyrlæge hele livet og derfor er det en god ide at skabe gode oplevelser i klinikken fra start af.

Hvalpen får tilbuddet om at gå på vægten, komme på bordet, snuse til ”dyrlægekassen” og meget mere. Det er en god idé at lære hvalpen, at håndtere miljøet på en dyreklinik, så den danner sig nogle positive erfaringer.

Vi mødes på Køge Dyreklinik og sørger for at der er god afstand mellem hver hvalp. De skal ikke hilse på hinanden, da det ikke er formålet med tilvænningen.

Medbring en almindelig snor og IKKE en flexline. Hav gerne et tæppe med som hvalpen er vant til. Sørg for at have nogle lækre godbidder, som har høj værdi for hvalpen med. Hvalpen må ikke have kvælerhalsbånd eller retrieverline på, gerne en sele.

Næste kliniktilvænning finder sted:
D. 08/01/2025 Kl. 18:00: Mødested Køge Dyreklinik

Ved mindre end 3 tilmeldte bliver træningen aflyst og det skal ske minimum 24 timer før hvis pengene skal refunderes.

Begge træninger varetages af vores veterinærsygeplejerske Louise Kristiansen, som er under uddannelse til Klikkerinstruktør v/Hund&Træning