Ikke sjældent har vores husdyr problemer med deres hud. Maven klør, poterne bliver røde eller ørerne gør ondt.
Årsagerne kan være mange, og det er vigtigt at finde frem til, hvad der udløser symptomerne, for at kunne give den rigtige behandling.
På Køge Dyreklinik er det huddyrlægen Anne, som tager imod patienter, som har brug for særlig viden om hudsygdomme. Anne har en europæisk efteruddannelse inden for dermatologi og deltager også hvert år i den Europæiske Veterinære Dermatologi Kongres, for altid at være opdateret på den nyeste viden.
Ikke alle hudsygdomme kan helbredes, og i nogle tilfælde vil det kræve målrettede tiltag resten af dyrets levetid, for at holde symptomerne under kontrol. Som dyreejer er du derfor en vigtig del af både behandling og forebyggelse og vi vil derfor ofte holde tæt kontakt, til vi har fundet den løsning, som passer bedst til lige netop til dig og dit dyr.
Vi ser hvert år mange patienter med hudlidelser. Blandt de hyppigste kan nævnes:
- Allergi (foderallergi, atopi)
- Parasitter (lopper, skab, rovmider)
- Øregangsbetændelse (otitis externa)
- Pododermatitis (røde poter)
- Interdigital furunkulose (bylder/cyster mellem tæerne)
- Hudbetændelse.
- Hormonelle lidelser (Cushing, hypothyroidisme, hyperthyroidisme)
- Kloproblemer (SLO)