Køge Dyreklinik holder til i den stemningsfulde Oluf Jensens Gaard i Køge midtby.
Klinikken har boet i de historiske gule bygninger siden 1966, og står i dag nyrenoveret med respekt for de gamle historiske omgivelser.
Hos Køge Dyreklinik har vi fokus på et stressfrit miljø, så vi møder dig og dit kæledyr med omsorg og nærhed. I bliver taget kærligt imod af vores dygtige personale, og du har mulighed for at være sammen med dit kæledyr og holde i pote fra den indledende undersøgelse og til behandlingens afslutning.
En god kommunikation og et godt samarbejde er vigtigt for os, så vi sammen kan lave den bedste behandlingsplan for dit kæledyr.
På Køge Dyreklinik har vi åbent alle lørdage, undtaget ferier og helligdage.
For vores faste klienter tilbyder vi konsultationer om lørdagen til normal hverdagstakst. Er du ikke fast klient hos os og ønsker en tid om lørdagen, er du også velkommen, men her tillægges et lørdagstillæg på 30%.
Om lørdagen kan du bestille tid til mindre konsultationer såsom vaccinationer, attester i forbindelse med udlandsrejser, mindre skader eller udstedelse af recepter.
Der er tidsbestilling om lørdagen ligesom på ugens hverdage, så kontakt klinikken, hvis du ønsker at få tilset dit kæledyr. Foder og plejeprodukter kan købes uden tidsbestilling.
Hvis du har brug for råd eller vejledning til dit kæledyr, er du altid velkommen til at kontakte vores dyrlæge på telefon 56 63 40 96. Vi får dagligt besøg af mange dyreejere fra blandt andet Køge, Bjæverskov, Haslev og Borup. Vi ved, hvor meget dit kæledyr betyder for dig, hvorfor du altid modtager en omhyggelig og grundig vejledning, når du kontakter os.
Du kan også bestille tid til udvalgte undersøgelser og behandlinger online ved at klikke her
Gratis parkering
Der er 1 times gratis parkering i Oluf Jensen's gård, Så vores klienter er sikret en parkeringsplads tæt på dyreklinikkens indgang. Husk dog altid at stille din p-skive.
Følg med på sociale medier
Hold dig opdateret og få et indblik i vores hverdag.